Jeg tilbyder individuel terapi til unge og voksne, hvor vi sammen arbejder på personlige udfordringer og øger trivslen.
Terapien giver dig indsigt, værktøjer og støtte til at skabe positive forandringer i dit liv.


Når børn har brug for et frirum til at sætte ord på det, der er svært, kan individuelle samtaler være en god støtte. Samtalerne bygger på tillid, leg og nysgerrighed – og veksler ofte mellem tid alene og fælles samtale med forældre, så barnet ikke står alene med forandringen.
Når hele familien er med, får vi mulighed for at sætte ord på det, der måske ikke bliver sagt – men som alligevel mærkes. I systemisk familieterapi ser vi familien som et system, hvor alles oplevelser er vigtige, og hvor forandring i én del påvirker helheden. Derfor kan det være en stor lettelse for børn at blive inddraget. Som regel starter vi med jer forældre.


Der kan være mange grunde til, at man som par søger terapi. Måske tvivler I på jeres fælles fremtid, eller måske ønsker I at styrke forholdet og forebygge afstand. Det kan også være, at det at blive forældre har skabt en uventet ubalance i relationen, eller at samtalerne er blevet svære – fyldt med skænderier eller tavshed.
Uanset jeres situation, er det aldrig for tidligt – eller for sent – at tage hånd om forholdet.
Jeg tilbyder skilsmisserådgivning og terapi med et systemisk perspektiv, som hjælper jer med at navigere i den udfordrende proces. Systemisk terapi ser på, hvordan jeres adfærd og kommunikation påvirker hinanden og hele systemet – både som tidligere partnere og som forældre. Målet er at skabe et klarere billede af, hvordan I bedst kan kommunikere og samarbejde fremadrettet, uden at konflikten fortsætter med at præge jeres interaktioner.


At få stillet en diagnose – eller være tæt på én, der får det – kan vække mange spørgsmål. Hvad betyder det? Hvad siger det om mig? Hvad gør jeg nu?
Dette rådgivningsforløb giver dig viden, personlig indsigt og praktisk støtte i mødet med en psykiatrisk eller neurologisk diagnose.
Forstå diagnosen – skab mening og retning
Jeg accepterer betaling via MobilePay, bankoverførsel og kontanter.
Afbud eller ændring af tid skal ske senest 24 timer før aftalt tid. Ved senere afbud, ændring eller udeblivelse, betales fuld honorar.
Med en sundhedsforsikring, kan der være mulighed for at få dækning til samtalerne. Kontakt din sundhedsforsikring og spørg til deres retningslinjer på området.
Kørsel under 40 km. pr. session er gratis.
Ved kørsel over 40 km. pr. session, bliver der beregnet dkk. 3,79/ kørt km. for alle kilometer udover de første 40 km.
Al kørsel bliver beregnet fra Egå.
Ønsker du ikke besøg i hjemmet, tilbyder jeg selvfølgelig også samtaler online via Zoom, hvis det ønskes.

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes